Månedsarkiv: januar 2018

Et hjemmeliv

Jeg har gået og summet over en blog i lang tid. Flere år, faktisk. Hver gang er jeg stødt på indre barrierer, for giver det overhovedet mening at bruge tid på at mediere sit eget liv? Giver det mening for mig? Vil jeg ikke hellere bruge mine sparsomme aftentimer på at læse, være kreativ, holde min mand i hånden?

Jeg tror, at jeg er nået frem til, at det giver mening. Jeg bliver selv dagligt inspireret af andre, der har valgt at vise glimt af livet, som det ser ud fra deres synsvinkel. Der er så meget læring i at læse om andres erfaringer, især når de har gået af stier, som taler ind i ens egne drømme og længsler. Mit liv ville ikke se ud, som det gør i dag, hvis jeg ikke var blevet inspireret af stærke, modige kvinders skriverier på det store Internet.

Så nu vil jeg kaste mig ind i arenaen og se, hvad det fører med sig.

Vores liv er ikke noget særligt, men alligevel lidt anderledes end de flestes. Vi bor i bofællesskab på landet, vi hjemmepasser vores søn, og vi har valgt at leve for temmelig beskedne midler for at have frihed og tid til at være sammen. Derfor har jeg, siden min barsel sluttede sidste sommer, været mere eller mindre hjemmegående, mens min mand arbejder hjemmefra. Det giver os en dagligdag med en ro og et nærvær, som jeg er dybt taknemmelig for og kun lige er begyndt at forstå det fuldstændig forunderlige i.

Jeg tænker, at bloggen kommer til at afspejle de værdier, jeg og vi som familie forsøger at pejle efter i vores version af det gode liv – tid og plads, frihed, fællesskab. Jeg vil skrive om alt det, der fylder og skaber vækst og glæde. Om at vokse som mor, om at lære at passe på sig selv, når man er sammen med et lille menneske 24 timer i døgnet. Om jordforbindelse, rødder og spirer, om at føle sig hjemme med vind i kinderne og hænderne i mulden. Om hverdagsmagi og næring.

Jeg glæder mig, og jeg håber, at du kigger forbi igen.