Børnekunst

Vi har gang i lidt af en kunstfabrik herhjemme. Hver eneste morgen som det allerførste, før tøj og morgenmad, kaster Sebastian sig over papir, saks, tusser og/eller tape. Der er så meget, der skal formidles visuelt: drager, raketter, regnbuer og skattekort, uendelige mængder af skattekort. Det er noget af det mest givende og inspirerende at se, hvad der kommer ud af hans hoved, og hvordan fantasien får frit løb. Og det genererer temmelig meget papir rundt omkring. Små sedler med tegninger, bogstaver eller hemmelige mønstre, afklippede hjørner rundt omkring i hjørnerne, stakke af mere eller mindre fuldendte kunstværker på bordene.

Jeg styrer det med nogenlunde hård hånd. Hvis noget har ligget i et par dage uden at blive rørt, ryger det i genbrugspapir eller bliver brugt til indkøbssedler. Og i løbet af de sidste par måneder, hvor Sebastians kreative evner virkelig har udfoldet sig, har jeg introduceret nogle nye systemer. Vi har lavet et ringbind til tegninger, som han selv styrer. Hvis noget skal gemmes, står der en hulmaskine ved siden af mappen, og så sætter han det selv ind. Hvis en tegning ikke er vigtig, kan han lægge den i brændekurven. Det fungerer godt (og ringbindet bliver selvfølgelig fyldt op temmelig hurtigt), for han får ejerskab over sine kreationer og lærer samtidig langsomt at mærke efter, om noget føles vigtigt eller ligegyldigt.

Og så har vi introduceret kunstbøger, hvilket jeg selv synes er lidt af en genistreg udi børnekreativitet. Jeg købte for noget tid siden to skitsebøger med akvarelpapir af god kvalitet – en til Sebastian og en til Simona – ud fra ideen om, at det både ville være en god opbevaringsmetode at have alle tegninger/malerier samlet ét sted, og at det ville være sjovt senere hen at kunne bladre igennem børnenes helt egen kunstbog, som viser en form for progression som tiden går. Og at det muligvis ville inspirere til at bruge tid og gøre sig umage (i hvert fald for den 4-åriges vedkommende), når de sad med kvali-“voksen”papir. Det har virkelig været en stor succes! Vi dekorerede forsiden på dem begge to, og der bliver simpelthen skabt sådan nogle fine ting! Sebastian er meget selektiv med, hvad der må komme i hans kunstbog (vandfarver og glimmertusser), mens Simona har formået at fylde sin totalt ud med streger på meget få uger. Hun tegner og tegner og spørger tit efter den (“Mor! Bog! Farve!”), og det er en sikker vej at gå, hvis energien eller humøret lige skal skifte spor. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at de bliver nogle fantastiske mindebøger at have. Om ikke andet så for moren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *