Kategoriarkiv: hjemmeliv

Lys i mørket

Vi stod op til en landlig tragedie i dag. Ræven eller måren havde været på spil, og vores tre små puttehøner var blevet reduceret til én. Stakkels Sitte, som nu går rundt alene i hønsegården. Hun får selskab af en anden enlig nabohøne i aften, så må vi se, om det lykkes dem at stable et velfungerende bofællesskab på benene. Og hønsehuset lukkes ekstra forsvarligt i aften.

Der tikker aflysninger og ændringer af arrangementer ind i disse dage. Nogle gange kan det altså være svært at holde håbet oppe i denne tid. Gaven i det er selvfølgelig, at vi får en roligere december. Men åh, hvor jeg glæder mig til den dag, hvor vi ikke længere skal forholde os til smittetryk og restriktioner og igen kan være sammen, som vi vil. Jeg kommer til at give hele verden et kæmpe kram den dag.

Imens vi venter på alt det gode, der kommer, får vi tiden til at gå med hyggelige, hjemlige sysler. Her dufter brunt og brændt, og når jeg kigger ud af vinduet, ser jeg solen titte frem bag skyerne. There’s a crack in everything. Julens budskab har aldrig virket mere nærværende eller relevant end nu i år.

Et lyskram fra mig til dig!

Børnekunst

Vi har gang i lidt af en kunstfabrik herhjemme. Hver eneste morgen som det allerførste, før tøj og morgenmad, kaster Sebastian sig over papir, saks, tusser og/eller tape. Der er så meget, der skal formidles visuelt: drager, raketter, regnbuer og skattekort, uendelige mængder af skattekort. Det er noget af det mest givende og inspirerende at se, hvad der kommer ud af hans hoved, og hvordan fantasien får frit løb. Og det genererer temmelig meget papir rundt omkring. Små sedler med tegninger, bogstaver eller hemmelige mønstre, afklippede hjørner rundt omkring i hjørnerne, stakke af mere eller mindre fuldendte kunstværker på bordene.

Jeg styrer det med nogenlunde hård hånd. Hvis noget har ligget i et par dage uden at blive rørt, ryger det i genbrugspapir eller bliver brugt til indkøbssedler. Og i løbet af de sidste par måneder, hvor Sebastians kreative evner virkelig har udfoldet sig, har jeg introduceret nogle nye systemer. Vi har lavet et ringbind til tegninger, som han selv styrer. Hvis noget skal gemmes, står der en hulmaskine ved siden af mappen, og så sætter han det selv ind. Hvis en tegning ikke er vigtig, kan han lægge den i brændekurven. Det fungerer godt (og ringbindet bliver selvfølgelig fyldt op temmelig hurtigt), for han får ejerskab over sine kreationer og lærer samtidig langsomt at mærke efter, om noget føles vigtigt eller ligegyldigt.

Og så har vi introduceret kunstbøger, hvilket jeg selv synes er lidt af en genistreg udi børnekreativitet. Jeg købte for noget tid siden to skitsebøger med akvarelpapir af god kvalitet – en til Sebastian og en til Simona – ud fra ideen om, at det både ville være en god opbevaringsmetode at have alle tegninger/malerier samlet ét sted, og at det ville være sjovt senere hen at kunne bladre igennem børnenes helt egen kunstbog, som viser en form for progression som tiden går. Og at det muligvis ville inspirere til at bruge tid og gøre sig umage (i hvert fald for den 4-åriges vedkommende), når de sad med kvali-“voksen”papir. Det har virkelig været en stor succes! Vi dekorerede forsiden på dem begge to, og der bliver simpelthen skabt sådan nogle fine ting! Sebastian er meget selektiv med, hvad der må komme i hans kunstbog (vandfarver og glimmertusser), mens Simona har formået at fylde sin totalt ud med streger på meget få uger. Hun tegner og tegner og spørger tit efter den (“Mor! Bog! Farve!”), og det er en sikker vej at gå, hvis energien eller humøret lige skal skifte spor. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at de bliver nogle fantastiske mindebøger at have. Om ikke andet så for moren.

Adventsforberedelser

Vi vågner op til det smukkeste klare frostvejr. Straks efter morgenmaden pakker vi os ind, børnene og jeg, og går ud på jagt efter isvandpytter, som ingen endnu har knust. Simona har aldrig før haft vanter på, og skal lige se dem an, før hun lader sig overtale. Men det er koldt på en ny måde, der står hvide skyer omkring os. “Se,” siger Sebastian, da vi kommer forbi hønsene, “der kommer ånder ud af hanens næb, når den galer.”

Vi snakker lidt om forskellen på ånder og ånde, mens vi går videre. Vandpytter er der desværre ingen af, hverken med eller uden is. November har været usædvanlig smuk og solrig.

Hjemme igen gør vi klar til advent. Min mor kommer forbi med kurve og poser med gran, hybenroser og julestads, og vi laver dekorationer mens vi hører julesange med Povl Kjøller, ligesom vi gør hvert eneste år. Julen er bare ikke rigtig fornyelsernes tid, er den vel?

Da vi er færdige, er det for mørkt til at tage billeder. Men pyntet og julet er her nu, og her dufter af bagte appelsiner og æbleskiver, så nu kan første søndag i advent bare komme an.

Hjemme med Simona

Der er fart over feltet med hende her. Hun er lige mellem halvandet og to nu. Snakker som et vandfald, og selvom meget af det foregår på hendes helt eget sprog, bliver samtalen mere og mere forståelig for hver dag, der går. Jeg er vild med hendes sind, hun er virkelig en lille stjernekvinde. Ordentlig, pertentlig, egenrådig og med et temperament og et skrig af en anden verden, når tingene ikke vil, som hun vil. Hun går lige efter det, hun vil have, men på en meget favnende og social måde. Jeg har ingen bekymringer for hendes videre færd i verden.

Og nu, hvor Sebastian er af sted nogle timer om dagen fire dage om ugen, får hun også lidt solotid med mig. Det er en ny oplevelse for os begge, og én der gør os godt. Hun får plads på en ny måde.

Spis, bed og elsk i en coronatid

Kan I huske Elizabeth Gilberts “Spis, bed, elsk”? Den der selvudviklingshistorie, som blev til en hyggelig feel-good-film med Julia Roberts? Jeg kom til at tænke på den i går, da jeg stod og vaskede op og reflekterede over, hvad vi egentlig har brug for lige nu i denne tid. Denne tid, som for mange er en mulighed for at stoppe op, måske finde en ny ro, i hvert fald lægge mærke til, hvad vi hver især savner og længes efter – og hvad vi ikke savner. Det er så lidt, vi egentlig har brug for – og måske er de tre ord, spis, bed, elsk, et meget godt bud på, hvor trivsel og livsmod og glæde ligger gemt.

Spis: Fordi maden, vores kroppe, vores sundhed er essentielt. Dyrk jorden – både for at se håbet spire frem i bogstaveligste forstand, men også for at lære den måske vigtigste menneske-kundskab af dem alle, nemlig at kunne bidrage til vores egen fysiske overlevelse. Hvis du ikke har adgang til jord, så gå ud i naturen og mærk den urgamle forbindelse til mælkebøtte, brændenælde og skvalderkål, som gennem alle tider har bidraget til vores sundhed og styrke. Bag alle de kager, du vil, fordi kagebagning er sanseligt og frydefuldt. Vær taknemmelig over dem, du trods alt kan dele måltidets fællesskab med lige nu.

Bed: Hold fast i din spirituelle praksis. Hvis du ikke har en, så skab en. Bøn, meditation, yoga, lysvisualiseringer, affirmationer, journaling… Bare fem minutters fokus på forbindelsen til vores alle sammens kilde kan gøre en verden til forskel. Gennem bevidst nærvær kan vi finde fred med at overgive os til det, der er. Vi kan fokusere på vores intention om at gøre det bedste, vi hver især kan for os selv og hinanden, og minde os selv om, at resten ligger uden for vores kontrol – og det er okay.

Elsk: Vælg kærligheden til dig selv, til din familie, dem du ser og dem du ikke ser. Elsk i alle ordets betydninger. Mærk taknemmeligheden over de fysiske berøringer, der er mulige lige nu, og over teknologien, som forbinder os på helt nye måder og viser nye muligheder for fællesskab. Husk at kærlighed er intention og handling – du kan altid vælge den vej, selvom du føler dig alt andet end kærlig og elskelig.

Jeg håber helt ind i mit inderste, at vi som samfund tager en øget bevidsthed om langsommelighed med os ud på den anden side. At vi hver især har fået plads og lov til at mærke kernen i det at være menneske. Vores bløde, sårbare, følende dyrekroppe. Der er jo så uendelig lidt, vi skal.

Samtidig ved jeg godt, at der er mange, som løber ekstra hurtigt lige nu, og som er fanget i angst, ensomhed, sorg eller urealistiske forventninger til hverdagen. Jeg kan komme i tanker om mange, som ikke bare kan bruge disse uger på at sidde og føle taknemmelighed. Alle dem, der gør en kæmpe indsats for at få vores vigtigste samfundsfunktioner til at køre videre, og måske i endnu højere grad dem, der ikke kan komme til det lige nu, og ved, hvor meget det koster i menneskelig trivsel.

Vi er heldige. Vi har en hverdag, som faktisk ikke har forandret sig – bortset fra, at vi ikke kan gå på biblioteket og har indsnævret vores omgangskreds til vores nærmeste naboer i bofællesskabet. Men det er også nok. Vi savner ikke noget. Sebastian har ikke opdaget noget endnu – det kommer nok, hvis vi ikke kommer til at kunne ses med bedsteforældre i en længere periode, men for nu er hans hverdag den samme, og vi har valgt ikke at tale om krisen med ham. Det bliver for abstrakt, netop fordi han ikke er påvirket af det – så er der ikke nogen grund til at fylde et 3-årigt hoved med tanker om sygdom og fare og bekymring.

Så nu vil jeg gå ud i min lille, priviligerede verden, og fodre høns og cykle ture op og ned ad grusvejen med børnene og spise (mere) is i solen. Pas på hinanden. Nyd alt det gode og VÆLG det så meget du kan.

Hjemmebørnehaven i september: Vejr og årstider

Vi har taget hul på en ny måned i hjemmebørnehaven. Her i september fejrer vi overgangen fra varmt til køligt med et vejr- og årstidstema! Vi skal lave vejrkunst, danse regnbuelimbo, simulere regnskyer og lyn, sortere årstidssten og meget mere.

Jeg bruger primært Pinterest til at finde på ideer til aktiviteter. Det er et nyt socialt medie for mig, men hold op, hvor er det smart med så stor en samling af alverdens ting, man kan give sig i kast med. På et tidspunkt tror jeg, at jeg skal have lavet nogle boards derinde, så jeg kan holde samling på alle ideerne – men for nu bliver de skrevet ned i min notesbog på god, gammeldags manér, og siden hængt op på køleskabet i pænt dekoreret punktform.

Der er ikke nogle store, forkromede pædagogiske tanker bag mine månedstemaer – jeg prøver mig lidt frem og ser, hvad der fungerer. Det vigtigste for mig er, at det skal være sjovt for os begge, og at aktiviteterne altid er et tilbud (vi er unschoolere i hjertet, jeg er bare også helt vild med struktur og overblik). Og så prøver jeg at tænke inden for forskellige kategorier, så vi kommer omkring både kreaprojekter, fin- og grovmotorik, naturoplevelser og sanseeksperimenter. Sidste måneds vandtema omfattede også nogle ture ud af huset; det er der ikke blevet så meget af denne gang, men det kan jo nås endnu.

Men altså, vejret og årstiderne…

I går aftes satte jeg vejrhjulet og kalenderen op på vores dør til gangen. Sebastian opdagede det straks, da han vågnede. ”Mor, der sidder noget på døren”, sagde han, og sammen gik vi i gang med at snakke om de forskellige slags vejr, der findes. Vi kiggede ud af vinduet, konstaterede at det var overskyet, og tegnede en sky ud for d. 1. september. Sjovt, lærerigt og fuldstændig overskueligt. Det bliver skægt at følge vejrets udvikling måneden igennem. Jeg ville ikke have noget imod, hvis vi ender med masser af sol på den vejroversigt…

Sensommer – før jeg bliver alenemor

I dag er jeg taknemmelig for…

– Blommer, brombær og æbler i massevis
– Vores nye, dejlige lokale hjemmegruppe, som vi langsomt er ved at lære at kende
– Sebastians malerier – ”Se, mor, her er sporene fra en isbjørn og en struds. De går rundt og rundt i skoven. Jeg har malet hele verden her!”
– At mine forældre træder til, når Dario i morgen tager 10 dage til Costa Rica.

For nu er det nu. Første gang som alenemor til to i så lang tid. Jeg holder vejret, men glæder mig også – både til bedsteforældrehygge og til at finde en ny papà-på-rejse-rytme, bare mig og børnene. De sidste dage har som altid været præget af rejseforberedelser og masser af last minute-emails, men vi har også tilvalgt hygge og ro. Vi har plukket brombær og spist blommetærte med vores naboer under pæretræerne på gårdspladsen. Vi har haft besøg og været på besøg. Vi har puttet og hygget, og jeg har fået sneget en times tid ind i køkkenhaven, så jeg også er i mor-overskud, når Dario tager af sted i morgen.

Dario og Sebastian er på biblioteket lige nu, og imens koger Simona og jeg blommechutney og fryser brombær ned. Chutneyen er med inspiration fra min skønne, antikvariske Syltning og Kræs og Sparemad – og selvom rosiner og løg bliver stavblendet i stedet for at blive kørt igennem en kødkværn, skal det nok blive godt.

Mit instagram-feed drukner i alt det lækre, som kommer ind fra haver, krat og skove lige nu. Hvad foregår der i dit køkken for tiden? Del gerne dine sensommersysler, så vi kan inspirere hinanden – jeg hørte for eksempel for første gang om blommeoliven den anden dag, og det skal helt sikkert prøves!

Første måned med hjemmebørnehaven

Vi er ved at være ved vejs ende med august måneds vandtema. Vi har slet ikke nået så meget, som jeg havde forestillet mig – men de små, nemme aktiviteter, som ikke har krævet meget forberedelse, har givet Sebastian og jeg en masse hyggestunder.

Isterninger har været et hit. Først lagde vi dem i skåle med koldt og varmt vand for at se, hvad der mon skete.

Senere udforskede vi, hvordan man får ting ud af en isterning. Ved at kaste dem? Ved at bruge en kniv? Eller hvad med det der vand…? Det tog tid, men han var dybt engageret og fandt ud af det på egen hånd til sidst.

Og så malede vi med vandfarve-isterninger.

August har været en god vandmåned i år. Første del af måneden bød på rig mulighed for at opleve vand i form af regn – og de sidste par uger har heldigvis budt på masser af sø og strand. Men vi har stadig en kanotur til gode…

Nu er måneden snart forbi, og jeg er i fuld gang med at planlægge september i hjemmebørnehaven: vejr og årstider, bliver temaet. Jeg glæder mig allerede til nogle af de ting, vi skal lege og lære med! Den her hjemmebørnehave er mindst lige så sjov for moderen som for barnet.

Månedens tema: Vand

Vi har taget hul på første måned i hjemmebørnehaven, hvor temaet er vand. Forhåbentlig tids nok til at nyde godt af masser af plaskeri i sommervarmen, og ellers må det blive til vand i form af regnvejrsaktiviteter. Vi skal lege med isterninger, vaske tøj, folde avisbåde, sejle i kano og meget mere – hvis altså vi har lyst. Det er første gang, at jeg har planlagt en hel måned frem – 20 idéer – og jeg er spændt på, hvor meget af det, vi kommer til at afprøve. Det skal være sjovt! Helst for både mor og barn, så der er ingen tvang, hvis jeg har ramt helt ved siden af nogle af dagene. Min oplevelse er ikke desto mindre, at Sebastian er med på det meste, hvis jeg selv er entusiastisk og har en plan.

Min idé med månedstemaerne er at skabe en overordnet ramme for de hverdagstimer, hvor jeg er alene med børnene. Aktiviteter, jeg nemt kan hive frem, hvis vi trænger til det, og større projekter, som kræver at jeg er forberedt, for at de kommer til at ske. Temaet i sig selv er ikke vigtigt – det er mest et benspænd at planlægge ud fra – og måske kommer vi ikke til at lave særlig meget af det, jeg har skrevet ned. Men så kommer vi til at lave noget andet i stedet for, som bliver et aktivt tilvalg.

Jeg har inddelt aktiviteterne i fem områder – ture, krea, finmotorik, grovmotorik og natur/eksperimenter. På den måde kommer vi omkring lidt af hvert, og jeg kan vælge alt efter energi, vejr og lyst. Aktiviteterne er altså ikke kalenderlagte, og det er ikke et mål at komme igennem alt på listen. Men jeg glæder mig! Det bliver sjovt at lege og opdage en masse nyt om vand.

Min plan er at lave et ugentligt “ugens aktivitet”-indlæg, som både kan fungere som en huskeliste for mig selv, og måske være til inspiration for andre, der mangler ideer til hjemmelivet med et barn i børnehavealderen. Skriv gerne en kommentar, hvis du selv har en god idé til vores månedstema, som vi skal kende til.

Vores hjemmebørnehave

Vi har gæster i disse dage. En længe savnet veninde fra Sydamerika, og huset genlyder af spansk, engelsk, italiensk og dansk. Vi viser frem, laver bedre mad end sædvanligt, tager på ture, er trætte om morgenen efter lange aftensnakke. I dag var vi – ligesom resten af Østjylland, viste det sig – taget til Aarhus, hvor vi fulgte sommerstrømmen af mennesker forbi Tall Ships Races, videre på vegansk cafe og derefter på sightseeing rundt i byen. En god dag; trætte børn og voksne, da vi kom hjem. Simona havde brug for at regulere efter alt for mange indtryk, så jeg har brugt den sidste times tid på at holde en grædende baby i kærlige arme. Nu er jeg træt.

Alligevel bruger jeg lige et øjeblik på bloggen, for jeg har haft lyst til at skrive om vores hjemmebørnehave de sidste par dage. Sebastian er nemlig startet i børnehave – den foregår bare herhjemme, og normeringen er 1:1 (+ en baby på slæb)! Egentlig er det ikke anderledes end alt det, der foregik før hans 3-års fødselsdag, forskellen er bare, at jeg er blevet markant bedre til at planlægge forud. Jeg er vild med den frihed, som vi har, men finder også ro og trivsel i at vide, hvad der skal ske – og det kan jeg se, at Sebastian også gør. Det er stadig frihed, bare sat i (selvvalgt) system. Tiden er stadig vores egen.

Jeg er alene med børnene i hverdagen fra 9-14, så det er de timer, jeg forsøger at tilrettelægge så tilfredsstillende som muligt for os alle sammen. Jeg får de fleste dage lidt praktisk fra hånden først på formiddagen, mens Sebastian leger. Hvis vi ikke har aftaler med venner, er det tit rart at have planlagt en aktivitet før frokost. Hjemmebørnehaven kører – lige nu – med et tema pr. måned. Det er mest et benspænd for mig i forhold til at finde på oplevelser og aktiviteter, så jeg både giver mig selv en begrænsning i forhold til de uendelige muligheder, der er, og samtidig kommer til at tænke ud af boksen. Her i august har vi vandtema, og om et par dage skriver jeg lidt om de ting, jeg forestiller mig, at vi skal lave og lege med.

I juli har vi haft et ret løst plantetema. Vi har snakket om køkkenhaveplanter og “ukrudt”, har lært at lægge mælkebøtteblade på, når man bliver brændt af en brændenælde, har plukket blomsterbuketter og gendyrket spidskål og andre helt almindelige 3-års-ting. Det største projekt var, da vi gav vores potteplanter ny jord, og bagefter såede sten og kerner fra eksotiske frugter – mango, dadel og appelsin. Jeg købte nogle urtepotter som vi først dekorerede, hvorefter vi brugte en dejlig solskinsformiddag på at fylde jord i potter, vande, potte om og så. Sebastian har været meget optaget af det siden, og har foreslået at vi prøver at så nektarin- og blommesten også.

(Desværre glemte vi at vande potterne med de nysåede sten lige midt i de allervarmeste dage, så jorden tørrede fuldstændig ud. Jeg har ærlig talt ikke så store forhåbninger… så mon ikke det ender med, at jeg snyder lidt og gensår kernerne en aften, hvor Sebastian sover? Det kunne være så dejligt, hvis der rent faktisk kommer noget ud af anstrengelserne.)

Jeg er i fuld gang med at lave månedstemaer og aktivitetsplaner for de næste måneder – og tager med kyshånd imod ideer, hvis nogle af jer sidder med et forslag til, hvad man bare SKAL opleve, når man er tre år.