Kategoriarkiv: i køkkenet

Henkogningsdrømme

Gårsdagens blommechutney er på glas (to små blev det til, men jeg er også den eneste i familien, der kommer til at spise det), og det smukke, varme sensommervejr lokker mig ned til frugttræerne efter mere høst. Jeg drømmer – som altid – om meget mere selvforsyning. Om hylder med henkogningsglas og masser af fryserplads til kød og grønt og bær. Om net med hassel- og valnødder. Om den dag, hvor vi skal have vores egne malkegeder (først når jeg er færdig med at have helt små børn!).

Men faktisk har vi allerede en del. Vores hvidløg kommer til at række til næste forår, og for første gang har vi i år så mange kartofler, at vi skal finde på en måde at opbevare dem på, når frosten kommer. Og slagtekyllingerne kommer på mandag! Huset er sat op og næsten klar – vi mangler bare opsætning af varmelampe. Heldigvis er vores søde naboer med på projektet, så der skal nok blive helt styr på det, selvom jeg selv har armene fulde af børn. Dario rejste i morges, og det føles som altid underligt, at han ikke er her. Min far er rykket ind, heldigvis, og derfor har jeg nærmest ikke set Sebastian hele dagen. Hvis bare morfar er der, kan det kun blive en god dag! Og jeg har haft masser af tid til at gå og hygge med min baby, bage vafler og luge lidt i køkkenhaven. Så er det ingen sag at være græsenke!

Men altså – det med henkogning? Det er helt sikkert det næste projekt på selvforsynings-to-do-listen. Vi har ikke selv dyrket tomater i år, men måske man kunne finde et sted at købe dem billigt…? Vores egen passata eller pizzasauce på hylden, det glæder jeg mig til!

Sensommer – før jeg bliver alenemor

I dag er jeg taknemmelig for…

– Blommer, brombær og æbler i massevis
– Vores nye, dejlige lokale hjemmegruppe, som vi langsomt er ved at lære at kende
– Sebastians malerier – ”Se, mor, her er sporene fra en isbjørn og en struds. De går rundt og rundt i skoven. Jeg har malet hele verden her!”
– At mine forældre træder til, når Dario i morgen tager 10 dage til Costa Rica.

For nu er det nu. Første gang som alenemor til to i så lang tid. Jeg holder vejret, men glæder mig også – både til bedsteforældrehygge og til at finde en ny papà-på-rejse-rytme, bare mig og børnene. De sidste dage har som altid været præget af rejseforberedelser og masser af last minute-emails, men vi har også tilvalgt hygge og ro. Vi har plukket brombær og spist blommetærte med vores naboer under pæretræerne på gårdspladsen. Vi har haft besøg og været på besøg. Vi har puttet og hygget, og jeg har fået sneget en times tid ind i køkkenhaven, så jeg også er i mor-overskud, når Dario tager af sted i morgen.

Dario og Sebastian er på biblioteket lige nu, og imens koger Simona og jeg blommechutney og fryser brombær ned. Chutneyen er med inspiration fra min skønne, antikvariske Syltning og Kræs og Sparemad – og selvom rosiner og løg bliver stavblendet i stedet for at blive kørt igennem en kødkværn, skal det nok blive godt.

Mit instagram-feed drukner i alt det lækre, som kommer ind fra haver, krat og skove lige nu. Hvad foregår der i dit køkken for tiden? Del gerne dine sensommersysler, så vi kan inspirere hinanden – jeg hørte for eksempel for første gang om blommeoliven den anden dag, og det skal helt sikkert prøves!

En valentinskage

Vi stod op til blændende solskin og funklende iskrystaller på græsset, og jeg besluttede, at i dag skulle være en udedag. Hønsene fik rester, hestene blev hilst på, isen på vandpytterne blev undersøgt grundigt. Jeg forsøgte at tage billeder, men Sebastian har udviklet en meget insisterende forkærlighed for at kigge med på skærmen, så vi endte i gråd på jorden ude ved fårene, da jeg pakkede kameraet væk. Sådan går det, når de sociale medie-ambitioner tager over for nærværet. Jeg skal lige finde en balance.

Vi gik en tur efter frokosten ned langs dalen til der, hvor vores land slutter og engen begynder. Sebastian i bæreselen, for jeg havde store planer om at beskære vores magnolietræ, mens han sov lur på ryggen. I dag var bare sådan en dag, hvor verden var for spændende, og han sov ikke. Nogle dage er det det, eftermiddagen går med – forsøg på at få en lur i stand, mens vi begge bliver mere og mere trætte, men uden resultat. Da vi kom hjem, forbarmede Dario sig. Han satte arbejdet på standby og gav mig en halv times alenetid i haven; det blev min valentinsgave. Til gengæld bagte jeg en kage.

Da jeg for nogle uger siden fortalte min gode nabo-veninde om bloggen her, spurgte hun: “Skal det så være sådan en med opskrifter?” Altså den der slags, som folk finder på google, når de søger på “verdens bedste sunde kage”. Det havde jeg jo ikke lige tænkt – jeg laver utrolig meget mad, men det er sjældent efter opskrift, og når det er, kan jeg ikke selv tage æren for den. Lige bortset fra den her, for det er virkelig en af verdens bedre sunde kager. Grundopskriften var noget med bønner og dadler, og så har jeg føjet lidt til.

Sund valentinskage

  • 1 dåse / 400 g. kogte kidneybønner
  • 8-10 dadler
  • Temmelig meget kakaopulver (på min post-it står der 1 dl, jeg bruger et par spiseskefulde)
  • 2 spsk kokosolie
  • 4 æg
  • 40-100 g. chokolade (alt efter hvor meget du snacker i løbet af bageprocessen)
  • Et par rødbeder, rå og skrællede
  • 1 banan

Det hele blandes i en skål og blendes med en stavblender til dejen er jævn og glat. Hældes i en smurt form og pyntes evt. med nødder. Bages i ca. 30 minutter ved 180 grader. Den smager skønt med det samme, men er endnu bedre dagen efter.