Kategoriarkiv: kreativitet

100 dages kreativitet

(Repost fra Instagram – følg med derovre det næste stykke tid. Bloggen her kommer til at ligge stille i mellemtiden)

For to år siden lå Simona i min mave. Jeg havde været hjemmemor i adskillige år allerede, og mens kærligheden til mine børn og min familie blomstrede, var der en anden del af mig, der sultede. Kunstneren. Hende med alle ideerne, hende der skaber, hende der trives med alenetid og stilhed og natur. Derfor besluttede jeg mig for, at jeg måtte nære hende, hvis jeg skulle have overskud til endnu en babyrunde. I månederne før Simonas fødsel dykkede jeg derfor dybt ned i min kreativitet: jeg arbejdede mig gennem kurset The Artist’s Way (en fantastisk bog!), var med i en intuitiv malegruppe og spillede sange i skoven. Og det gjorde en kæmpe forskel. Simona kom til verden med al den kreative energi, der havde suset gennem hende og mig, og det var helt tydeligt for mig, at jeg havde lånt af min lille stjernepiges vilde ild-energi. Det var nogle meget smukke måneder.

Nu er der så gået nogle år. Jeg trænger til ny, fokuseret skaberenergi. Og siden vi ikke skal have flere børn lige nu, føles det som om tiden er moden til noget større. Jeg har derfor givet mig selv en udfordring: i 100 dage skal jeg hver eneste dag udføre én kunstnerisk eller kreativ handling OG (gisp! koldsved!) dokumentere det på instagram. Det er nemt nok at sidde derhjemme med sine sange og sine pensler, men verden har brug for al vores kunst, al vor sårbarhed. Og jeg er altså ikke så god til at vise mig selv og mit indre, før det er helt renpudset. Slut med det.

Jeg har skrevet en kontrakt med mig selv (for det virker – og så snart jeg skrev den under, flyttede energien sig – nu er jeg i gang!). Jeg skal selv dagligt være repræsenteret, enten i den kunstneriske handling eller i dokumentationen. Det må derudover gerne være både grimt og dårligt, underligt eller kliché, fjollet eller ligegyldigt eller smukt eller dejligt. Det vigtigste er, at jeg SKABER, og jeg DELER.

Tænk at et projekt, jeg selv har fundet på, kan give så mange sommerfugle i maven! Og hey – hvis I også får lyst til at være med, så hop på!

Børnekunst

Vi har gang i lidt af en kunstfabrik herhjemme. Hver eneste morgen som det allerførste, før tøj og morgenmad, kaster Sebastian sig over papir, saks, tusser og/eller tape. Der er så meget, der skal formidles visuelt: drager, raketter, regnbuer og skattekort, uendelige mængder af skattekort. Det er noget af det mest givende og inspirerende at se, hvad der kommer ud af hans hoved, og hvordan fantasien får frit løb. Og det genererer temmelig meget papir rundt omkring. Små sedler med tegninger, bogstaver eller hemmelige mønstre, afklippede hjørner rundt omkring i hjørnerne, stakke af mere eller mindre fuldendte kunstværker på bordene.

Jeg styrer det med nogenlunde hård hånd. Hvis noget har ligget i et par dage uden at blive rørt, ryger det i genbrugspapir eller bliver brugt til indkøbssedler. Og i løbet af de sidste par måneder, hvor Sebastians kreative evner virkelig har udfoldet sig, har jeg introduceret nogle nye systemer. Vi har lavet et ringbind til tegninger, som han selv styrer. Hvis noget skal gemmes, står der en hulmaskine ved siden af mappen, og så sætter han det selv ind. Hvis en tegning ikke er vigtig, kan han lægge den i brændekurven. Det fungerer godt (og ringbindet bliver selvfølgelig fyldt op temmelig hurtigt), for han får ejerskab over sine kreationer og lærer samtidig langsomt at mærke efter, om noget føles vigtigt eller ligegyldigt.

Og så har vi introduceret kunstbøger, hvilket jeg selv synes er lidt af en genistreg udi børnekreativitet. Jeg købte for noget tid siden to skitsebøger med akvarelpapir af god kvalitet – en til Sebastian og en til Simona – ud fra ideen om, at det både ville være en god opbevaringsmetode at have alle tegninger/malerier samlet ét sted, og at det ville være sjovt senere hen at kunne bladre igennem børnenes helt egen kunstbog, som viser en form for progression som tiden går. Og at det muligvis ville inspirere til at bruge tid og gøre sig umage (i hvert fald for den 4-åriges vedkommende), når de sad med kvali-“voksen”papir. Det har virkelig været en stor succes! Vi dekorerede forsiden på dem begge to, og der bliver simpelthen skabt sådan nogle fine ting! Sebastian er meget selektiv med, hvad der må komme i hans kunstbog (vandfarver og glimmertusser), mens Simona har formået at fylde sin totalt ud med streger på meget få uger. Hun tegner og tegner og spørger tit efter den (“Mor! Bog! Farve!”), og det er en sikker vej at gå, hvis energien eller humøret lige skal skifte spor. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at de bliver nogle fantastiske mindebøger at have. Om ikke andet så for moren.

Månedens tema: Vand

Vi har taget hul på første måned i hjemmebørnehaven, hvor temaet er vand. Forhåbentlig tids nok til at nyde godt af masser af plaskeri i sommervarmen, og ellers må det blive til vand i form af regnvejrsaktiviteter. Vi skal lege med isterninger, vaske tøj, folde avisbåde, sejle i kano og meget mere – hvis altså vi har lyst. Det er første gang, at jeg har planlagt en hel måned frem – 20 idéer – og jeg er spændt på, hvor meget af det, vi kommer til at afprøve. Det skal være sjovt! Helst for både mor og barn, så der er ingen tvang, hvis jeg har ramt helt ved siden af nogle af dagene. Min oplevelse er ikke desto mindre, at Sebastian er med på det meste, hvis jeg selv er entusiastisk og har en plan.

Min idé med månedstemaerne er at skabe en overordnet ramme for de hverdagstimer, hvor jeg er alene med børnene. Aktiviteter, jeg nemt kan hive frem, hvis vi trænger til det, og større projekter, som kræver at jeg er forberedt, for at de kommer til at ske. Temaet i sig selv er ikke vigtigt – det er mest et benspænd at planlægge ud fra – og måske kommer vi ikke til at lave særlig meget af det, jeg har skrevet ned. Men så kommer vi til at lave noget andet i stedet for, som bliver et aktivt tilvalg.

Jeg har inddelt aktiviteterne i fem områder – ture, krea, finmotorik, grovmotorik og natur/eksperimenter. På den måde kommer vi omkring lidt af hvert, og jeg kan vælge alt efter energi, vejr og lyst. Aktiviteterne er altså ikke kalenderlagte, og det er ikke et mål at komme igennem alt på listen. Men jeg glæder mig! Det bliver sjovt at lege og opdage en masse nyt om vand.

Min plan er at lave et ugentligt “ugens aktivitet”-indlæg, som både kan fungere som en huskeliste for mig selv, og måske være til inspiration for andre, der mangler ideer til hjemmelivet med et barn i børnehavealderen. Skriv gerne en kommentar, hvis du selv har en god idé til vores månedstema, som vi skal kende til.

Vores hjemmebørnehave

Vi har gæster i disse dage. En længe savnet veninde fra Sydamerika, og huset genlyder af spansk, engelsk, italiensk og dansk. Vi viser frem, laver bedre mad end sædvanligt, tager på ture, er trætte om morgenen efter lange aftensnakke. I dag var vi – ligesom resten af Østjylland, viste det sig – taget til Aarhus, hvor vi fulgte sommerstrømmen af mennesker forbi Tall Ships Races, videre på vegansk cafe og derefter på sightseeing rundt i byen. En god dag; trætte børn og voksne, da vi kom hjem. Simona havde brug for at regulere efter alt for mange indtryk, så jeg har brugt den sidste times tid på at holde en grædende baby i kærlige arme. Nu er jeg træt.

Alligevel bruger jeg lige et øjeblik på bloggen, for jeg har haft lyst til at skrive om vores hjemmebørnehave de sidste par dage. Sebastian er nemlig startet i børnehave – den foregår bare herhjemme, og normeringen er 1:1 (+ en baby på slæb)! Egentlig er det ikke anderledes end alt det, der foregik før hans 3-års fødselsdag, forskellen er bare, at jeg er blevet markant bedre til at planlægge forud. Jeg er vild med den frihed, som vi har, men finder også ro og trivsel i at vide, hvad der skal ske – og det kan jeg se, at Sebastian også gør. Det er stadig frihed, bare sat i (selvvalgt) system. Tiden er stadig vores egen.

Jeg er alene med børnene i hverdagen fra 9-14, så det er de timer, jeg forsøger at tilrettelægge så tilfredsstillende som muligt for os alle sammen. Jeg får de fleste dage lidt praktisk fra hånden først på formiddagen, mens Sebastian leger. Hvis vi ikke har aftaler med venner, er det tit rart at have planlagt en aktivitet før frokost. Hjemmebørnehaven kører – lige nu – med et tema pr. måned. Det er mest et benspænd for mig i forhold til at finde på oplevelser og aktiviteter, så jeg både giver mig selv en begrænsning i forhold til de uendelige muligheder, der er, og samtidig kommer til at tænke ud af boksen. Her i august har vi vandtema, og om et par dage skriver jeg lidt om de ting, jeg forestiller mig, at vi skal lave og lege med.

I juli har vi haft et ret løst plantetema. Vi har snakket om køkkenhaveplanter og “ukrudt”, har lært at lægge mælkebøtteblade på, når man bliver brændt af en brændenælde, har plukket blomsterbuketter og gendyrket spidskål og andre helt almindelige 3-års-ting. Det største projekt var, da vi gav vores potteplanter ny jord, og bagefter såede sten og kerner fra eksotiske frugter – mango, dadel og appelsin. Jeg købte nogle urtepotter som vi først dekorerede, hvorefter vi brugte en dejlig solskinsformiddag på at fylde jord i potter, vande, potte om og så. Sebastian har været meget optaget af det siden, og har foreslået at vi prøver at så nektarin- og blommesten også.

(Desværre glemte vi at vande potterne med de nysåede sten lige midt i de allervarmeste dage, så jorden tørrede fuldstændig ud. Jeg har ærlig talt ikke så store forhåbninger… så mon ikke det ender med, at jeg snyder lidt og gensår kernerne en aften, hvor Sebastian sover? Det kunne være så dejligt, hvis der rent faktisk kommer noget ud af anstrengelserne.)

Jeg er i fuld gang med at lave månedstemaer og aktivitetsplaner for de næste måneder – og tager med kyshånd imod ideer, hvis nogle af jer sidder med et forslag til, hvad man bare SKAL opleve, når man er tre år.

Forberedelser og ny inspiration

Det er ren nedtælling her. Fire uger til termin, og jeg kan virkelig mærke, at min hjerne er blevet overtaget af nesting-hormoner. Jeg skriver huskelister, fryser mad ned, ser fødselsvideoer på YouTube med Sebastian (som måske, måske ikke skal være her – vi er ikke helt afklarede endnu) – og sidste projekt har været at få styr på vores kontor, som har stået med bare gipsvægge i et år. Det blev vi nødt til at få ordnet, for den slags arbejde kommer ikke til at ske med en baby, og jeg havde ligesom ikke lyst til at ligge i et fødekar og kigge på spartelmassepletter…

Min far har været en stor hjælp med færdigspartling og slibning, og de sidste par dage har vi malet. Så nu har vi pludselig to nye, skinnende vægge ind mod stuen, som glæder sig til pynt. Måske malerier, måske er det der, vores guitarer skal hænge. Måske et spejl i børnehøjde eller en hylde til planter. Jeg går i designmode og får lyst til selv at skabe ting. Og det er endnu en pudsig bivirkning ved det her med for alvor at være på vej ind i fødselsboblen, som jeg godt kan huske fra tiden med Sebastian. Jeg bliver simpelthen kreativ som aldrig før. Helt overordnet har denne graviditet været en rejse ind i min kreativitet, og det er en fantastisk følelse, at det hele bobler inden i mig. Mest af alt, fordi det giver mig en fornemmelse af retning også ind i barslen. Jeg kommer til at nyde babytiden, og samtidig er jeg blevet meget mere bevidst om mit skaberbehov – så denne gang har vi en plan for, hvordan jeg kan få tid og rum til at dyrke det, når vores datter er ude over spædbarnsstadiet. Skemalagte tidspunkter til udforskende og eksperimenterende skaben, en fælles bevidsthed mellem Dario og jeg om, at mit kreative virke er essentielt for min – og dermed vores – trivsel.

Lige nu suger jeg inspiration til mig. Jeg har fået nye bøger, som på hver sin vis giver nye input til nogle af de ting, der fylder i vores liv. Jeg lytter til podcasts, der udvider min horisont og gør mig skarpere på mine værdier. Og jeg skaber struktur og rammer omkring mig, så jeg får prioriteret de ting, der er vigtige for mig – for eksempel bloggen her. Den skal have plads og tid, for jeg nyder processen med at skrive.

(Det giver ligesom sig selv, at der ikke er nogle af anbefalingerne her, der er sponsorerede, ikke?)

The Creative Family Manifesto af Amanda Soule (med bloggen SouleMama) er en lille, overskuelig sag med masser af gode ideer til hverdagskreativitet i familien. Vi har implementeret nogle få ting allerede, og jeg glæder mig til at dykke mere ned i den – jeg tror, at jeg kommer til at skrive et blogindlæg om de ting, vi har afprøvet. Altid brugbart med inspiration til mere nærvær og gode fælles oplevelser i hjemmelivet!

Free to Learn af Peter Gray handler om læring gennem fri leg, og er efter sigende en must-read, når man som os overvejer hjemmeskole/unschooling. Jeg snupper et par sider her og der, når jeg putter Sebastian til lur, og synes indtil videre godt om, hvad jeg læser.

Hello Baby af Jenni Overend er meget æstetisk billedbog om en hjemmefødsel. Vi har læst den danske Da Knud kom ud med Sebastian, og han har helt styr på fødekar, moderkage, navlestreng og at mor laver høje lyde. Den amerikanske her er stemningsfyldt og mindre tegneserieagtig, men minder ellers i narrativet om den danske. Er jeg i øvrigt den eneste gravide, der ikke kan læse bøger eller se videoer om fødsler uden at græde, fordi det er så smukt og stort?

Jeg er ikke særlig god til at lytte til podcasts, for jeg har ikke andet medie end min computer at høre dem på, og det er sjældent, at jeg tænder den kun for at lytte. Ikke desto mindre er jeg blevet virkelig begejstret for den amerikanske kunstner Emily Jeffords’ Do It For the Process, som handler om forskellige aspekter af det kunstneriske virke – inspiration, mod, kombinationen af kreativ skaben og forældreskab… Det var lige, hvad jeg trængte til at finde, og hvis du også går med en kunstner i maven, så er den helt sikkert anbefalelsesværdig!

Maj My har sendt en glimrende podcast ud omkring det at leve sit liv i overensstemmelse med egne værdier. Hun kan virkelig noget med ord, den kvinde. Podcasten lander i indbakken, når man skriver sig op til hendes nye mailliste.

Hvad med jer – hvor finder I nye input for tiden? Har I, som er mødre, også haft en oplevelse af fornyet inspiration og kreativitet i slutningen af graviditeten?

Jeg er et skabende menneske

Det sidste halve års tid har jeg fokuseret på at finde ind til min kreativitet igen. Min mor-identitet havde indtil da fået lov at fylde til et punkt, hvor den næsten var altopslugende i forhold til de andre dele af min kerne, som er vigtige for at jeg føler mig som mig selv. Naturligvis, tænker jeg næsten, for jeg har aldrig været så ambitiøs med noget, som jeg er som mor – og jeg elsker det. Ikke desto mindre er det jo ikke hele sandheden om mig, og jeg manglede kontakt med alt det andet. Jeg er sanger. Jeg er storyteller. Jeg er helt afhængig af natur og stilhed og ro omkring mig for at skabe, og alt det har været tilsidesat lidt for længe.

Derfor gik jeg i slut-2018 i gang med kurset The Artist’s Way af Julia Cameron, som i løbet af tolv uger udforsker alle mulige aspekter af det at være et skabende menneske. Grundlaget er semi-spirituelt og helt sikkert selvudviklende, og det var lige det, jeg havde brug for. Hver uge er der et nyt tema, der bliver udforsket – trust, connection, strength, alt muligt – og der stilles en række opgaver, som det for det meste er lykkedes mig at finde tid og rum til at arbejde med. Sideløbende skriver jeg tre siders stream-of-consciousness-tekst om dagen for at tømme hovedet, og en gang om ugen tager jeg på en Artist’s Date, som i al sin enkelhed går ud på at bruge to timer i eget selskab på noget, der på den ene eller den anden måde nærer kreativiteten og det indre barn. Jeg har været på maleworkshop, læst digte på en café i Italien, købt bivoksfarver og skitsebog i helsekosten i Silkeborg, og i denne uge kørte jeg en tur i skoven ved Gammel Ry med min guitalele. Jeg spiller ikke nær godt nok til rigtigt at kunne akkompagnere mig selv, men jeg er alligevel begyndt at dyppe tæerne i sangskrivning, fordi det inspirerer mig for tiden. Og det var en skøn og nærende oplevelse at sidde der i skovbunden og skabe musik med og for mig selv.

Jeg er i gang med uge ni af mit kreativitetskursus. Om lidt mere end en måned bliver jeg mor for anden gang, og de her rum uden et spædbarn forsvinder igen for en stund. Det er ok – jeg glæder mig helt vildt til babyboblen, og kan mærke at mit fokus i disse uger langsomt er ved at flytte sig hen mod fødslen. Men her i den sidste tid, hvor jeg kun er mor til et – efterhånden rimelig selvkørende, så længe far er til stede – barn, nyder jeg at sende skabertråde ud i alle mulige retninger.

Og a propos, så har jeg endelig fået opdateret blogdesignet, så det er meget nemmere at kommentere end før. Gør endelig det – jeg vil rigtig gerne høre jeres tanker om kreativitet som hverdagspraksis!