Kategoriarkiv: moderskab

100 dages kreativitet

(Repost fra Instagram – følg med derovre det næste stykke tid. Bloggen her kommer til at ligge stille i mellemtiden)

For to år siden lå Simona i min mave. Jeg havde været hjemmemor i adskillige år allerede, og mens kærligheden til mine børn og min familie blomstrede, var der en anden del af mig, der sultede. Kunstneren. Hende med alle ideerne, hende der skaber, hende der trives med alenetid og stilhed og natur. Derfor besluttede jeg mig for, at jeg måtte nære hende, hvis jeg skulle have overskud til endnu en babyrunde. I månederne før Simonas fødsel dykkede jeg derfor dybt ned i min kreativitet: jeg arbejdede mig gennem kurset The Artist’s Way (en fantastisk bog!), var med i en intuitiv malegruppe og spillede sange i skoven. Og det gjorde en kæmpe forskel. Simona kom til verden med al den kreative energi, der havde suset gennem hende og mig, og det var helt tydeligt for mig, at jeg havde lånt af min lille stjernepiges vilde ild-energi. Det var nogle meget smukke måneder.

Nu er der så gået nogle år. Jeg trænger til ny, fokuseret skaberenergi. Og siden vi ikke skal have flere børn lige nu, føles det som om tiden er moden til noget større. Jeg har derfor givet mig selv en udfordring: i 100 dage skal jeg hver eneste dag udføre én kunstnerisk eller kreativ handling OG (gisp! koldsved!) dokumentere det på instagram. Det er nemt nok at sidde derhjemme med sine sange og sine pensler, men verden har brug for al vores kunst, al vor sårbarhed. Og jeg er altså ikke så god til at vise mig selv og mit indre, før det er helt renpudset. Slut med det.

Jeg har skrevet en kontrakt med mig selv (for det virker – og så snart jeg skrev den under, flyttede energien sig – nu er jeg i gang!). Jeg skal selv dagligt være repræsenteret, enten i den kunstneriske handling eller i dokumentationen. Det må derudover gerne være både grimt og dårligt, underligt eller kliché, fjollet eller ligegyldigt eller smukt eller dejligt. Det vigtigste er, at jeg SKABER, og jeg DELER.

Tænk at et projekt, jeg selv har fundet på, kan give så mange sommerfugle i maven! Og hey – hvis I også får lyst til at være med, så hop på!

Hjemme med Simona

Der er fart over feltet med hende her. Hun er lige mellem halvandet og to nu. Snakker som et vandfald, og selvom meget af det foregår på hendes helt eget sprog, bliver samtalen mere og mere forståelig for hver dag, der går. Jeg er vild med hendes sind, hun er virkelig en lille stjernekvinde. Ordentlig, pertentlig, egenrådig og med et temperament og et skrig af en anden verden, når tingene ikke vil, som hun vil. Hun går lige efter det, hun vil have, men på en meget favnende og social måde. Jeg har ingen bekymringer for hendes videre færd i verden.

Og nu, hvor Sebastian er af sted nogle timer om dagen fire dage om ugen, får hun også lidt solotid med mig. Det er en ny oplevelse for os begge, og én der gør os godt. Hun får plads på en ny måde.

Første måned med hjemmebørnehaven

Vi er ved at være ved vejs ende med august måneds vandtema. Vi har slet ikke nået så meget, som jeg havde forestillet mig – men de små, nemme aktiviteter, som ikke har krævet meget forberedelse, har givet Sebastian og jeg en masse hyggestunder.

Isterninger har været et hit. Først lagde vi dem i skåle med koldt og varmt vand for at se, hvad der mon skete.

Senere udforskede vi, hvordan man får ting ud af en isterning. Ved at kaste dem? Ved at bruge en kniv? Eller hvad med det der vand…? Det tog tid, men han var dybt engageret og fandt ud af det på egen hånd til sidst.

Og så malede vi med vandfarve-isterninger.

August har været en god vandmåned i år. Første del af måneden bød på rig mulighed for at opleve vand i form af regn – og de sidste par uger har heldigvis budt på masser af sø og strand. Men vi har stadig en kanotur til gode…

Nu er måneden snart forbi, og jeg er i fuld gang med at planlægge september i hjemmebørnehaven: vejr og årstider, bliver temaet. Jeg glæder mig allerede til nogle af de ting, vi skal lege og lære med! Den her hjemmebørnehave er mindst lige så sjov for moderen som for barnet.

Månedens tema: Vand

Vi har taget hul på første måned i hjemmebørnehaven, hvor temaet er vand. Forhåbentlig tids nok til at nyde godt af masser af plaskeri i sommervarmen, og ellers må det blive til vand i form af regnvejrsaktiviteter. Vi skal lege med isterninger, vaske tøj, folde avisbåde, sejle i kano og meget mere – hvis altså vi har lyst. Det er første gang, at jeg har planlagt en hel måned frem – 20 idéer – og jeg er spændt på, hvor meget af det, vi kommer til at afprøve. Det skal være sjovt! Helst for både mor og barn, så der er ingen tvang, hvis jeg har ramt helt ved siden af nogle af dagene. Min oplevelse er ikke desto mindre, at Sebastian er med på det meste, hvis jeg selv er entusiastisk og har en plan.

Min idé med månedstemaerne er at skabe en overordnet ramme for de hverdagstimer, hvor jeg er alene med børnene. Aktiviteter, jeg nemt kan hive frem, hvis vi trænger til det, og større projekter, som kræver at jeg er forberedt, for at de kommer til at ske. Temaet i sig selv er ikke vigtigt – det er mest et benspænd at planlægge ud fra – og måske kommer vi ikke til at lave særlig meget af det, jeg har skrevet ned. Men så kommer vi til at lave noget andet i stedet for, som bliver et aktivt tilvalg.

Jeg har inddelt aktiviteterne i fem områder – ture, krea, finmotorik, grovmotorik og natur/eksperimenter. På den måde kommer vi omkring lidt af hvert, og jeg kan vælge alt efter energi, vejr og lyst. Aktiviteterne er altså ikke kalenderlagte, og det er ikke et mål at komme igennem alt på listen. Men jeg glæder mig! Det bliver sjovt at lege og opdage en masse nyt om vand.

Min plan er at lave et ugentligt “ugens aktivitet”-indlæg, som både kan fungere som en huskeliste for mig selv, og måske være til inspiration for andre, der mangler ideer til hjemmelivet med et barn i børnehavealderen. Skriv gerne en kommentar, hvis du selv har en god idé til vores månedstema, som vi skal kende til.

Vores hjemmebørnehave

Vi har gæster i disse dage. En længe savnet veninde fra Sydamerika, og huset genlyder af spansk, engelsk, italiensk og dansk. Vi viser frem, laver bedre mad end sædvanligt, tager på ture, er trætte om morgenen efter lange aftensnakke. I dag var vi – ligesom resten af Østjylland, viste det sig – taget til Aarhus, hvor vi fulgte sommerstrømmen af mennesker forbi Tall Ships Races, videre på vegansk cafe og derefter på sightseeing rundt i byen. En god dag; trætte børn og voksne, da vi kom hjem. Simona havde brug for at regulere efter alt for mange indtryk, så jeg har brugt den sidste times tid på at holde en grædende baby i kærlige arme. Nu er jeg træt.

Alligevel bruger jeg lige et øjeblik på bloggen, for jeg har haft lyst til at skrive om vores hjemmebørnehave de sidste par dage. Sebastian er nemlig startet i børnehave – den foregår bare herhjemme, og normeringen er 1:1 (+ en baby på slæb)! Egentlig er det ikke anderledes end alt det, der foregik før hans 3-års fødselsdag, forskellen er bare, at jeg er blevet markant bedre til at planlægge forud. Jeg er vild med den frihed, som vi har, men finder også ro og trivsel i at vide, hvad der skal ske – og det kan jeg se, at Sebastian også gør. Det er stadig frihed, bare sat i (selvvalgt) system. Tiden er stadig vores egen.

Jeg er alene med børnene i hverdagen fra 9-14, så det er de timer, jeg forsøger at tilrettelægge så tilfredsstillende som muligt for os alle sammen. Jeg får de fleste dage lidt praktisk fra hånden først på formiddagen, mens Sebastian leger. Hvis vi ikke har aftaler med venner, er det tit rart at have planlagt en aktivitet før frokost. Hjemmebørnehaven kører – lige nu – med et tema pr. måned. Det er mest et benspænd for mig i forhold til at finde på oplevelser og aktiviteter, så jeg både giver mig selv en begrænsning i forhold til de uendelige muligheder, der er, og samtidig kommer til at tænke ud af boksen. Her i august har vi vandtema, og om et par dage skriver jeg lidt om de ting, jeg forestiller mig, at vi skal lave og lege med.

I juli har vi haft et ret løst plantetema. Vi har snakket om køkkenhaveplanter og “ukrudt”, har lært at lægge mælkebøtteblade på, når man bliver brændt af en brændenælde, har plukket blomsterbuketter og gendyrket spidskål og andre helt almindelige 3-års-ting. Det største projekt var, da vi gav vores potteplanter ny jord, og bagefter såede sten og kerner fra eksotiske frugter – mango, dadel og appelsin. Jeg købte nogle urtepotter som vi først dekorerede, hvorefter vi brugte en dejlig solskinsformiddag på at fylde jord i potter, vande, potte om og så. Sebastian har været meget optaget af det siden, og har foreslået at vi prøver at så nektarin- og blommesten også.

(Desværre glemte vi at vande potterne med de nysåede sten lige midt i de allervarmeste dage, så jorden tørrede fuldstændig ud. Jeg har ærlig talt ikke så store forhåbninger… så mon ikke det ender med, at jeg snyder lidt og gensår kernerne en aften, hvor Sebastian sover? Det kunne være så dejligt, hvis der rent faktisk kommer noget ud af anstrengelserne.)

Jeg er i fuld gang med at lave månedstemaer og aktivitetsplaner for de næste måneder – og tager med kyshånd imod ideer, hvis nogle af jer sidder med et forslag til, hvad man bare SKAL opleve, når man er tre år.

Dagligdagen med to børn hjemme

Sommeren i år er på babypræmisser. Vi hygger hjemme, finder os til rette i rytmer og rutiner, får besøg, tager på endagsture. Vi har fået nye, dejlige naboer i bofællesskabet, som vi bruger tid på at lære at kende. På de varme dage nyder vi sommerlivet på gårdspladsen, hvor solbrune børn leger med vand og mudder, puster sæbebobler og render ind og ud hos hinanden. Det er idyl lige nu, og meget nemt at være hjemmepasser i.

Simona er blevet fire måneder, og vi er ved at finde ind i en ramme, hvor Dario langsomt begynder at arbejde mere i løbet af dagen. På den måde kan man sige, at vores fælles barselstid er ved at være slut – selvom det jo er noget, vi selv bestemmer, i og med at vi begge er hjemme. Der begynder imidlertid at være flere arbejdsopgaver, og Darios næste projekt i udlandet nærmer sig, så jeg øver mig i at håndtere logistikken med to børn på egen hånd. 

I det store og hele går det godt. På køretur med baby og tumling alene – got it! Morgenrutine med hønsefodring – tjek! Lave aftensmad klokken lidt for sent med to grædende børn – not so much… Nogle gange er der bare ikke arme nok. Men de deciderede nedsmeltninger bliver færre og færre.

Herhjemme har vi en virkelig fleksibel hverdag, som giver muligheden for fra dag til dag at se, hvad energien er til. Der er en enorm frihed i det, men også en risiko for, at det hele bliver meget løst og uden retning.  Jeg trives bedst med en fast struktur i hverdagen, for at jeg kan give det nærvær og have det overskud, som jeg gerne vil – det frigør en masse energi, når jeg har en plan og en overordnet fornemmelse af, hvad der skal ske i løbet af dagen. Derfor arbejder vi rigtig meget med rytmer og rutiner, og Dario og jeg bruger med jævne mellemrum vores aften-voksentid på at snakke om, hvad der virker og hvad der ikke gør, så vi løbende kan tilpasse og justere.

Den sidste uge har vi kørt med en helt ny plan, som er mere detaljeret og bevidst, end vi har gjort tidligere. Det er alt sammen cirkatider og -aktiviteter, men det overordnede skifte fra barsels-ferierytmen er, at Dario nu har fast arbejdstid fra 9 til 14, og at jeg fylder de timer ud med aktiviteter, der tilgodeser begge børns behov. Sebastian er fyldt tre, og går jo sådan set i hjemme-børnehave, så der begynder at være behov for en lidt mere bevidst tilgang til aktiviteter, end da han var yngre. Det er super spændende og motiverende at arbejde med. Simona er stadig meget nem, og sover bare lur i viklen, når hun bliver træt. Hun hænger i det store og hele bare på – men der kommer selvfølgelig amning og bleskift ind under rigtig mange af punkterne. 

VORES IDEAL-DAG

Ca. 6.30-7.00: Alle vågner 
(og så taler vi ikke om de dage, hvor der står kl. 5 på uret…)

7.00-8.30: Sebastians morgenrutine med mor
Mens Dario har lidt tid med Simona, tager jeg og Sebastian tøj på og går morgenrunde med hønsefodring, hvorefter vi spiser morgenmad alle fire sammen.

Ca. 9.00: Fri leg / praktiske opgaver
Dario lukker døren til kontoret, og jeg ordner lidt opvask/tøjvask/støvsugning. Sebastian er med, hvis han har lyst, eller leger for sig selv. Det her punkt er helt nyt, men fungerer overraskende godt. Vi får huset mere eller mindre pænt, Sebastian lærer en masse om almindelige husholdningsopgaver, og han elsker det! I går fik vi gjort hele køleskabet rent, og Sebastian vaskede hylder af under stor koncentration. Det med fri leg på egen hånd er spændende. Han er ikke så øvet i at aktivere sig selv, men er begyndt ind imellem at lege alene i længere stræk.

Ca. 10.00: På tur / udenfor / krea-aktivitet
Her er der mest energi, så det er tit her, vi besøger andre eller laver de ting, der kræver mest overskud fra min side (læs: alt der involverer maling, vand eller mudder, med dertilhørende tøjskift og rengøring).

12.00: Frokost

13.00: Stilletid
Vi læser højt, sidder lidt sammen og snakker, hører lydbog… Her er energien typisk meget lav, fordi Sebastian egentlig stadig ville have godt af en lur, selvom det er længe siden, at han holdt op med at falde i søvn midt på dagen. Så det er mest et spørgsmål om at putte og hygge, til vi er klar til at bevæge os ud i verden igen.

14.00: Fælles familietid / opdeling af børnene / alenetid til mig / eftermiddagsprojekt
Dario runder arbejdet af. Her kommer de timer, hvor jeg kan få lavet lidt i køkkenhaven, skrevet eller gået en tur. Tit deler vi børnene op, så en af os får koncentreret tid med Sebastian til at lege og hygge, mens den anden får lidt alene-stilletid med baby. Det allerbedste er, når vi alle fire laver noget sammen, og det prøver vi at blive bedre til at prioritere.

16.00: Aftensmaden laves
Dario og Sebastian leger, mens jeg laver aftensmad med Simona ved siden af eller i viklen. Nu her mens vejret er godt, tumler de udenfor eller besøger naboer. Jeg får set masser af videoer om homesteading skills på YouTube, mens jeg snitter grøntsager. Eller kigget min baby i øjnene, selvfølgelig.

17.30/18.00: Aftensmad
17.30 er absolut værd at stile efter. Kl. 18 er tit for sent for den trætte 3-årige, især hvis vi bare er os selv indendørs. Når vi spiser sammen med naboerne under pæretræerne på gårdspladsen, er det ren hygge og leg.

19.00-20.00: Putning
Vi er lige begyndt at skiftes til at putte Sebastian – det har ellers været mig indtil nu, fordi han er blevet ammet i søvn indtil for nylig. Vi læser godnathistorie og synger om, hvad vi har lavet i løbet af dagen, og ligger ved siden af ham til han sover. Simona er typisk faldet i søvn oven på den af os, som har været i stuen imens, så hende bærer jeg ind bagefter. Så har vi (alt for lidt) til til os selv, hinanden og oprydning, før klokken bliver…

Ca. 22: I seng
Sådan da. Klokken er 22.14, mens jeg skriver det her. Men intentionen er der, og 8 timers søvn er bare bedst – især, når de løbende afbrydes af amninger.

Jeg er ret vild med vores dage lige for tiden, og er virkelig motiveret for at fylde dem ud med gode, nærende aktiviteter for os alle sammen. Smid endelig en kommentar, hvis du har gode ideer til dagsrytmer i hjemmelivet, som jeg ikke har tænkt på!

Mother blessing

Et par uger før fødslen af Simona havde jeg inviteret en lille gruppe af kvinder, jeg på en eller anden måde har en fødsels- eller barselsrelation til, til en førfødselsfejring. Jeg havde lyst til at markere den overgang, det var at gå fra tre til fire, transformationen i vores familieliv og i mit moderskab. De fleste kender jo baby shower-konceptet, men det her var lidt anderledes – inspireret af det, der i britiske og amerikanske back-to-nature-kredse kaldes en mother blessing. Jeg var selv med til en mother blessing i England for nogle år siden, og syntes at det var så fint at samle en kreds af kvinder, som kunne være med til at give styrke og glæde og søsterskab til den gravide. Da vi ventede Sebastian, havde jeg en drøm om at gøre det samme, men det var først nu, at jeg fik gjort alvor af det. Og hvor er jeg glad for, at jeg gjorde det, selvom jeg først skulle håndtere janteloven i hovedet, der sagde ting som ”udansk” og ”spirituella” og ”var det ikke nok med 30-års fødselsdagen – skal folk nu komme og fejre dig igen?”. Det er godt at tale med den slags små stemmer – og godt at fejre alt det, der er at fejre.

I vores graviditets- og fødselskultur har vi mest fokus på det fysiske og praktiske – hvordan baby vokser i maven, øvelser til at håndtere fødslen, alt det udstyr, vi skal have købt. Det har undret mig, at der stort set ikke tales om den vilde personlige – ja, spirituelle – udviklingsrejse, det er at blive forælder. Potentialet for transformation, alt det usagte og intuitive, der sker mellem mor og barn. For mig har det været vigtigere, og langt mere præsent, end de ydre omstændigheder. En fejring af den magi, det er at sætte et nyt liv i verden, føltes som en god måde at give det fokus.

Vi havde nogle hyggelige timer, som startede med en lille cirkel. Nogle kendte hinanden, men ikke alle, så vi begyndte med at fortælle, hvad vi hed – og hvem vi var døtre af og mødre til, for at trække rækken af kvinder omkring os ind i flokken. Jeg havde lagt et rødt garnnøgle frem, som alle bandt om håndleddet, hvorefter snoren blev klippet. Tanken var, at jeg under fødslen ville kunne kigge på min egen røde snor, og tænke på mine medmødre. Så spiste vi kage, drak te og snakkede, mens vi malede et fødselsbanner – nogle med ord, nogle med symboler og farver. Det blev hængt op i stuen bagefter, og hang der til Simona var født. Og det var sådan set det. Fint og simpelt, og virkelig meningsfyldt for mig.

Nå ja, og så havde jeg på forhånd meldt ud, at det ikke var en gavebegivenhed, men at vi med taknemmelighed ville tage imod frysermad til barselstiden. Og hvor har vi bare nydt godt af gryderet og tærte og boller og andre gode sager. Det gjorde virkelig de første ugers aftener meget nemmere.

Babydage

Vi er langsomt ved at lande i vores nye familiestruktur. Simona sover, spiser og græder stort set kun, når der er en god forklaring på det – det er utroligt, så nemt det føles at aflæse et spædbarns behov, nu hvor vi er vant til at håndtere en næsten treårig. Det nye og svære er klart at tage vare på begge børn på samme tid. Dario er heldigvis hjemme og har få arbejdsopgaver for tiden, så jeg har endnu ikke skullet stå alene med dem begge to i særlig lang tid. Men det er altså ikke helt nemt at blive storebror for Sebastian! Og ikke altid helt nemt for forældrene at møde den store, lille dreng på en kærlig og anerkendende måde, når han i frustration slår ud efter sin søster (eller tegner på gulvet, eller…). Vi øver os, og de sidste uger har virkelig givet os mulighed for at udvikle vores forældreskills. Jeg synes faktisk, at det går ret godt for os alle sammen – selvom vi er trætte og nogle gange står med to grædende børn og kigger opgivende på hinanden. Jeg er blevet virkelig god til at tanke Sebastian op med nærvær og kærlighed, så han bedre kan rumme, at jeg sætter mig lidt i sofaen og ammer Simona – vi læser mange historier og lægger mange puslespil for tiden! Vi forsøger at give ham al den plads, han har brug for, til at udtrykke frustration eller sorg verbalt, og det virker til, at det gør det nemmere for ham.  Vi får prioriteret ture ud af huset på skift, så både Dario og jeg får alenetid med begge børn (og ind imellem tilmed os selv).

Sebastian er i en skøn historiefortællingsfase, hvor alt og alle har dialoger med hinanden. Tit er det mig eller Dario, der skal oversætte, og tit er det Simona, der er interessant. ”Hvad siger min lillesøster?” spørger han, uanset om hun sover, ammer, græder eller ligger og kigger rundt. Og han er selv begyndt at give svaret: ”Hun siger nok, at hun gerne vil se sin storebror” eller ”Hun siger nok, at Sebastians traktor er flot”. Og da Simona blev en måned for nogle dage siden, spurgte han: ”Er hun så stor nok til at lege nu?” De skal nok få glæde af hinanden.

(Og er det ikke bare et skønt skilt, vores naboer tegnede på fællestavlen? Tænk at være født lige midt i læmningstiden, lige midt i alt det spirende og blomstrende. Vores lille forårspige.)

 

Mens hun stadig er i maven

For en uges tid siden lykkedes det os endelig at få taget nogle billeder af maven. Fra Sebastians graviditet har vi masser, ikke mindst fra vores bryllup seks uger før termin, men denne gang har vi stort set ikke taget billeder. Jeg havde en drøm om at få det gjort, både for min skyld og for lillesøsters – og med de smukke, lune senvinterdage, vi har haft, var det oplagt at gå udenfor. Så ingen store tanker i dag, bare billeder.

Fra i morgen tirsdag og de næste fem uger må jeg officielt føde hjemme, og vi er virkelig ved at være klar. Jeg glæder mig så utrolig meget!

Jeg er et skabende menneske

Det sidste halve års tid har jeg fokuseret på at finde ind til min kreativitet igen. Min mor-identitet havde indtil da fået lov at fylde til et punkt, hvor den næsten var altopslugende i forhold til de andre dele af min kerne, som er vigtige for at jeg føler mig som mig selv. Naturligvis, tænker jeg næsten, for jeg har aldrig været så ambitiøs med noget, som jeg er som mor – og jeg elsker det. Ikke desto mindre er det jo ikke hele sandheden om mig, og jeg manglede kontakt med alt det andet. Jeg er sanger. Jeg er storyteller. Jeg er helt afhængig af natur og stilhed og ro omkring mig for at skabe, og alt det har været tilsidesat lidt for længe.

Derfor gik jeg i slut-2018 i gang med kurset The Artist’s Way af Julia Cameron, som i løbet af tolv uger udforsker alle mulige aspekter af det at være et skabende menneske. Grundlaget er semi-spirituelt og helt sikkert selvudviklende, og det var lige det, jeg havde brug for. Hver uge er der et nyt tema, der bliver udforsket – trust, connection, strength, alt muligt – og der stilles en række opgaver, som det for det meste er lykkedes mig at finde tid og rum til at arbejde med. Sideløbende skriver jeg tre siders stream-of-consciousness-tekst om dagen for at tømme hovedet, og en gang om ugen tager jeg på en Artist’s Date, som i al sin enkelhed går ud på at bruge to timer i eget selskab på noget, der på den ene eller den anden måde nærer kreativiteten og det indre barn. Jeg har været på maleworkshop, læst digte på en café i Italien, købt bivoksfarver og skitsebog i helsekosten i Silkeborg, og i denne uge kørte jeg en tur i skoven ved Gammel Ry med min guitalele. Jeg spiller ikke nær godt nok til rigtigt at kunne akkompagnere mig selv, men jeg er alligevel begyndt at dyppe tæerne i sangskrivning, fordi det inspirerer mig for tiden. Og det var en skøn og nærende oplevelse at sidde der i skovbunden og skabe musik med og for mig selv.

Jeg er i gang med uge ni af mit kreativitetskursus. Om lidt mere end en måned bliver jeg mor for anden gang, og de her rum uden et spædbarn forsvinder igen for en stund. Det er ok – jeg glæder mig helt vildt til babyboblen, og kan mærke at mit fokus i disse uger langsomt er ved at flytte sig hen mod fødslen. Men her i den sidste tid, hvor jeg kun er mor til et – efterhånden rimelig selvkørende, så længe far er til stede – barn, nyder jeg at sende skabertråde ud i alle mulige retninger.

Og a propos, så har jeg endelig fået opdateret blogdesignet, så det er meget nemmere at kommentere end før. Gør endelig det – jeg vil rigtig gerne høre jeres tanker om kreativitet som hverdagspraksis!