En nisse på spil

Når december nærmer sig, flytter Nissa ind hos os. Resten af året bor hun og de andre nisser nede i dalen, men når bladene er faldet af træerne, kan de lokkes til huse med duften af kanel og risengrød. Nissa bor under køkkengulvet, og har udgang gennem sit helt eget nissehul. Det er også her, vi stiller grød og pebernødder og gaver frem til hende, og her hun lægger breve frem hver eneste nat, så vi om morgenen kan få at vide, hvad hun nu har fundet på.

Sebastian har gennemskuet, at det godt kan betale sig at holde sig gode venner med Nissa. Han tegner tegninger til hende, pakker chokoladestykker ind og lægger ved hullet, finder på gaver til hende de fleste aftener. Faktisk har han været så overstrømmende imødekommende, at der slet ikke har været lejlighed til at lave nissedrillerier. For hvordan kan man fylde toiletpapir i støvlerne på én, der både lægger mønter og eventyr og småkager frem ved nissehullet, og tilmed taper det hele fast til gulvet, så lillesøster ikke løber sin vej med godterne? Nej, Nissa er faktisk så benovet over gæstfriheden, at hun slet ikke kan lade være med at trylle ekstra gaver frem. Og sådan fortsætter den lykkelige gavespiral.

I morges stod der i nissebrevet, at der ventede Sebastian en overraskelse, når han skulle af sted til børnehaven. Aldrig er det gået så hurtigt med at komme ud til cyklen.

Jeg holder meget af Nissa. Faktisk har jeg taget mig selv i rent faktisk at drysse kanel på den rest risengrød, jeg havde lovet Sebastian at varme op og sætte ved hullet før jeg gik i seng. The magic is real.

Nu må vi se, om hun kan holde aktivitetsniveauet oppe de næste par dage, hvor Dario og ungerne skal være alene hjemme i to døgn for første gang. Jeg skal nemlig noget helt ekstraordinært spændende – jeg starter på Maj My og Kristian Humaidans forløb Ind til Kernen, og jeg glæder mig som et lille barn. Juleaften kommer tidligt i år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *