Jeg er et skabende menneske

Det sidste halve års tid har jeg fokuseret på at finde ind til min kreativitet igen. Min mor-identitet havde indtil da fået lov at fylde til et punkt, hvor den næsten var altopslugende i forhold til de andre dele af min kerne, som er vigtige for at jeg føler mig som mig selv. Naturligvis, tænker jeg næsten, for jeg har aldrig været så ambitiøs med noget, som jeg er som mor – og jeg elsker det. Ikke desto mindre er det jo ikke hele sandheden om mig, og jeg manglede kontakt med alt det andet. Jeg er sanger. Jeg er storyteller. Jeg er helt afhængig af natur og stilhed og ro omkring mig for at skabe, og alt det har været tilsidesat lidt for længe.

Derfor gik jeg i slut-2018 i gang med kurset The Artist’s Way af Julia Cameron, som i løbet af tolv uger udforsker alle mulige aspekter af det at være et skabende menneske. Grundlaget er semi-spirituelt og helt sikkert selvudviklende, og det var lige det, jeg havde brug for. Hver uge er der et nyt tema, der bliver udforsket – trust, connection, strength, alt muligt – og der stilles en række opgaver, som det for det meste er lykkedes mig at finde tid og rum til at arbejde med. Sideløbende skriver jeg tre siders stream-of-consciousness-tekst om dagen for at tømme hovedet, og en gang om ugen tager jeg på en Artist’s Date, som i al sin enkelhed går ud på at bruge to timer i eget selskab på noget, der på den ene eller den anden måde nærer kreativiteten og det indre barn. Jeg har været på maleworkshop, læst digte på en café i Italien, købt bivoksfarver og skitsebog i helsekosten i Silkeborg, og i denne uge kørte jeg en tur i skoven ved Gammel Ry med min guitalele. Jeg spiller ikke nær godt nok til rigtigt at kunne akkompagnere mig selv, men jeg er alligevel begyndt at dyppe tæerne i sangskrivning, fordi det inspirerer mig for tiden. Og det var en skøn og nærende oplevelse at sidde der i skovbunden og skabe musik med og for mig selv.

Jeg er i gang med uge ni af mit kreativitetskursus. Om lidt mere end en måned bliver jeg mor for anden gang, og de her rum uden et spædbarn forsvinder igen for en stund. Det er ok – jeg glæder mig helt vildt til babyboblen, og kan mærke at mit fokus i disse uger langsomt er ved at flytte sig hen mod fødslen. Men her i den sidste tid, hvor jeg kun er mor til et – efterhånden rimelig selvkørende, så længe far er til stede – barn, nyder jeg at sende skabertråde ud i alle mulige retninger.

Og a propos, så har jeg endelig fået opdateret blogdesignet, så det er meget nemmere at kommentere end før. Gør endelig det – jeg vil rigtig gerne høre jeres tanker om kreativitet som hverdagspraksis!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *