Jeg øver mig i mit liv

Jeg har længe villet skrive et indlæg omkring livsvalg, kerneværdier og det at gøre sig umage i sit liv, fordi det er så definerende for den måde, jeg er i mit liv på i disse år. Her til aften, da jeg vaskede op (det er der, de bedste indre dialoger opstår for mig), funderede jeg over, hvad det egentlig er for en lærings-udviklingsrejse, jeg er på i denne del af mit liv – og det slog mig, at jeg øver mig på at øve mig. På at blive i det, jeg endnu ikke har lært, fordi jeg har en klar drøm om, hvor jeg gerne vil bevæge mig hen ad.

Jeg har læst musikvidenskab på uni og nød de år, jeg havde der. Men en ting, som er ret essentiel som musikalsk udøvende, fik jeg ikke rigtig lært – at øve mig, også når det ikke kun er sjovt. Jeg har aldrig været særlig god til det, aldrig rigtig gået ad veje, hvor jeg ikke i udgangspunktet eller med en forholdsvis lille indsats var god (nok). Det giver masser af umiddelbar tilfredsstillelse, men også frustration og en vis stagnation inden for den berømte comfort zone.

Det var nok, da jeg mødte Dario, at jeg først begyndte at øve mig. Jeg øvede mig og øvede mig i et parforhold, som helt tydeligt ville noget med mig, men som fra start af var noget mere kompliceret end de fleste andre forhold, jeg har været i. Kompliceret, men sundt. For her var en mand, som delte nogle af de helt essentielle værdier for fremtiden, som jeg drømte om at udleve. Børn, hjemmeliv, hjemmeskole, fællesskab, frihed til selv at strukturere vores tid, masser af eventyr og kreativitet. Og netop de ting, de helt store drømme og overordnede visioner for vores liv (+ det med natur og selvforsyning, som mest er min ting) er dem, jeg øver mig på hver eneste dag. Fordi de fylder mit liv med mening. Også når det er hårdt.

Jeg træder ofte ved siden af, men: Jeg øver mig hver dag på at være den mor, jeg gerne vil give mine børn. Jeg øver mig på at være nærværende, tydelig, autentisk, kærlig og tålmodig, og på at skabe rammer som gør, at jeg har den største mulighed for at være det hele dagen igennem, også når det er sidst på dagen og jeg er træt. Jeg øver mig på at vise min mand, at jeg elsker ham, og på at huske at vi er et team, selv når vi misforstår hinanden. Jeg øver mig på at skabe en god hverdagsstruktur, og på at vende tilbage til de ting, der virker, når det hele bliver lidt for løst og flydende. Jeg øver mig på at passe på mig selv før jeg vælter, at tage tid for mig selv og gå tur, male, læse, lave mad i stilhed. Jeg øver mig på at se mig selv som ressourcestærk udi praktiske ting – jeg kan da sagtens skaffe en fræser, hente flis i en trailer og flytte høns! Og jeg øver mig på at lade min identitet være åben for forandring, på ikke at bruge så mange mentale ressourcer på, hvad andre tænker om mig.

Når jeg fejler, hvilket sker dagligt på stort set alle felter, lykkes det mig for det meste at huske, at her er noget, jeg har til gode at lære. Det er en gave, for det bliver nemmere at se med milde øjne på mig selv og de situationer, hvor jeg er nede og ømme mig allermest. Stort set det hele – alt det jeg VIL med mit liv, alt det jeg øver mig på – kræver alt, hvad jeg har, og jeg har masser af dage, hvor jeg helst bare vil blive i sengen og spise chokolade. For det er ikke nemt for mig at være sammen med mine børn konstant, det er ikke nemt for mig at blive i kærligheden, det er ikke nemt at træffe livsvalg, som går imod strømmen. Det er ikke nemt for mig at tro på, at JEG (og ikke de ting, jeg GØR) er god nok. Men der er hele tiden en fornemmelse af retning, af mening, Gud der hvisker: “Se – det her liv er dit!” Og når jeg mærker det, bobler det i maven af taknemmelighed.

Jeg har gemt et eneste lille citat fra et Yogi-tebrev: “Patience pays”. For det gør det virkelig. Det er de små skridt hver eneste dag, den løbende refleksion over hvert eneste valgs konsekvenser, uendelige mængder af tålmodighed og et valg om at tro – at tro på den sti, der føles rigtig – som til sidst fører derhen, hvor vi drømmer om at være.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *