Køkkenhaven i november

I dag var en dag, der nåede meget. Sådan en af dem, der har den rigtige balance mellem aktiviteter ud i verden og hygge-langsomhed hjemme. Jeg fulgte Sebastian i børnehave i morgensolen (den tur på cykel giver virkelig en god start for os begge – gang i kroppen, røde kinder og tid til snak), og kørte så til Aarhus til sang og spil og gode timer for mig selv. På vej hjem nåede jeg et smut forbi Skanderborgs bedste genbrug, for der skal jo være styr på nissetingene, inden hun flytter ind på søndag…

Eftermiddagen blev til pandekager og masser af julesange i køkkenet. Lige før det begyndte at mørkne, sneg jeg mig ud i køkkenhaven. De sidste bede trænger nemlig stadig til at få vinterdyne på. Jeg har ikke været den hurtigste i år til at gøre haven vinterklar, men det har jo strengt taget heller ikke været nødvendigt endnu. Men altså – kålbedet blev dækket til af visne blade og en god bunke gammelt, tilsølet strøelse fra hønsehuset. Jeg mærker mig selv ekstra lige der, i stilheden og det sene eftermiddagslys, men handsker og mudret overtøj, spand og trillebør og duft af efterår.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *