Mandag er blevet hverdag

Det er mørkt, da Simona vågner. Hun tumler lidt rundt i den store familieseng, lægger sig til rette først oven på mig, så på sin far, og blunder videre. Da Sebastian vågner lidt senere, er det begyndt at lysne. På denne tid af året betyder det, at vi har fået lov til at sove længe.

Vi har fået en ny struktur på hverdagen, skal faktisk ud af døren omkring kl. 9, hvilket kræver lidt tilvænning. Siden starten af november har Sebastian været børnehavebarn – i en alder af fire et halvt er han startet i vores lille, hyggelige naturbørnehave oppe for enden af grusvejen. Det er et dejligt sted med højt til himlen og gode voksne. Opstarten blev gjort meget lettere af, at Sebastians bedste veninde går der og tog imod ham med stor begejstring fra dag ét. Han er ikke vild med at skulle være væk fra sine forældre, men glæder sig til leg og aktiviteter deroppe, så i det store og hele virker det til, at vi alle trives med den nye horisontudvidelse.

Vi cykler op ad grusvejen i morgenlyset, jeg med en hånd på hans ryg, når det går op ad bakke. Han har lige fået styr på pedalerne og balancen, så det er godt med et mor-gear til lige at få ordentligt gang i farten. Vi cykler/løber forbi skolen og ned ad den sidste stejle bakke, før han drejer ind til naturbørnehaven og parkerer cyklen foran lågen. De fleste af de andre børn er kommet, pædagogerne siger godmorgen til de sidst ankomne. Der er en ny dreng på besøg i dag, et nabobarn som skal til at starte, vi kender ham meget godt. Sebastian kysser mig farvel og løber med ud for at vise ham rundt; skoven og hulerne og koklokken, som pædagogerne skal til at ringe på for at kalde til samling.

Jeg går hjemad med sol på kinderne, der er stille omkring mig. Jeg er glad, taknemmelig og vemodig. Min store dreng. Derhjemme venter lillesøster, højtlæsning, bleskift og gyngetur i haven – og endnu en hanekylling, der står klar til slagt…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *