Selvforsyning i bofællesskabet: slagtekyllingerne er kommet!

I to uger har vi gået og ventet og glædet os. Vi har flyttet hønsehus, skaffet varmelampe, købt startfoder og læst om pasning af kyllinger. Søndag fik vi så beskeden: æggene var klækkede, og vi kunne komme og hente vores nye medlemmer af husholdningen!

Vi pakkede børn og transportkasse i bilen og kørte af sted. Sebastian var i første omgang mest begejstret over chokoladekiks på turen – men da vi ankom og så de små, bløde dunbolde, blev han næsten lige så betaget, som da han så Simona for første gang. Og de er da også bare for kære. Der er virkelig noget særligt over dyreunger, og børnene skal bare have lov til at hygge og nusse så meget de har lyst til. De skal jo spises i sidste ende – altså kyllingerne – men her i starten er det ren nuttethed.

Vel hjemme igen blev de installeret i kyllingehuset. Rene spåner på gulvet, foder og vand på plads, varme og lys. Vi har kyllingerne sammen med et hold naboer i bofællesskabet, og Sebastian og hans gode jævnaldrende veninde skiftedes til at holde og kigge og ae og kaste græsafklip ind til dem. Det bliver nogle sjove måneder, og så godt et liv for dyrene som vi kan give dem!

Vi to familier kommer til at have ansvaret for dem en uge ad gangen, og slagter sammen til sidst. I første omgang skal kyllingerne bo i et lille hus med voliere, og når de vokser ud af det, bliver de flyttet over i den store hønsegård. Vi regner med, at slagtningen kommer til at ligge engang i slutningen af november eller starten af december. Vi har alle prøvet at slagte før, men ikke så mange på en gang – så måske ender vi med at være på udkig efter en plukkemaskine for at lette arbejdet lidt.

Her er de så, de kære små:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *