Sidste søndag i kirkeåret

Søndag er for det meste en arbejdsdag hjemme hos os. Jeg har sunget i kirkekor i mange år, og er netop begyndt som kirkesanger i vores lokale kirke.

Og i dag var så endnu en afslutning/begyndelse af dem, vi har så mange af på denne tid af året. Vi har netop fejret heksenes nytår ved Samhain/Halloween, der hvor jorden lukker sig om sig selv og vi overgiver høsten til åndernes verden. I dag er sidste søndag i kirkeåret, og på søndag begynder vi forfra i forventningen om det nye liv, der skal fødes. Fødsel, død og genfødsel; det er jo den samme historie alting fortæller. Jeg vælger alt det til, der med kærlighed og visdom forbinder min dyre-menneskekrop med livets naturlige cyklusser. For mig findes det både hos den vilde, feminine spiritualitet og i kirken. Både med næsen stukket dybt ned i muld og visne blade, og med stemmen løftet i vores kulturhistoriske rødder.

Derhjemme holdt de sofa-bio, mens jeg blev fyldt op af sang og gode ord om tro og liv. Dario og Sebastian er begyndt at se Disneyfilm på italiensk, og han suger det til sig. Imens tuller Simona rundt og snakker med sig selv og bamserne. Da jeg kom hjem, tog Sebastian og jeg fat på de allerførste julerier. Hvad vi lavede, er en hemmelighed…

Senere tændte vi op i brændeovnen for første gang i år, og lokkede nissen til huse med duften af risengrød. Det er en god tid, der nærmer sig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *